Sådan bruger du mere tid i haven
Som både unge og gamle bruger stadig mere tid inden døre foran skærmen, bliver det stadig mere tydeligt, at vi, som mennesker, er lavet til at være ude. Vores fysiske og mentale helbred afhænger ganske enkelt af frie vidder og frisk luft. Netop grundet vores komfortable livsstil, bliver det dog desværre stadig sværere at overtale børnene og sågar os selv, at det er vigtigt.
Find noget at tage dig af
Den sag er der heldigvis råd for. Et af de mest åbenlyse er at gøre større brug af haven. De fleste danskere har en have, men det er de færreste, der bruger den som meget andet end en glorificeret græsplæne. Hvis bare man bruger en smule tid og penge på at forskønne haven, kan den blive det oplagte, personliggjorte fristed med mulighed for leg, motion eller bare en mundfuld frisk luft.
Hvad der skal gøres ved haven, afhænger altså i høj grad af, hvem den skal lokke ud. Hvad ville du synes var fedt at have i haven? En oplagt mulighed er dog for eksempel at bruge haven til at gøre aftensmaden lidt mere interessant. Noget så simpelt som en lille grøntsagshave kan være med til at lære børnene om, hvor maden kommer fra, og den kan få dig til at bevæge dig udendørs dagligt for bare at vande grøntsagerne. Du vil hurtigt opleve, at det sværeste er at få overtøjet på og komme ud. Vil du tage det skridtet videre, er æbletræer også en oplagt tilføjelse til de fleste haver. Der er nemlig massevis af æble sorter at vælge mellem, så du kan nemt finde den, der smager jer bedst eller passer i familiens hemmelige opskrift på æbletærte.
Et sted til aktivitet og afslapning
I det hele taget handler det altså om at fylde haven med muligheder for aktivitet. Det kan være en grønthave, men det kan også være blomsterbede med brug for pleje eller en bålplads. Alternativt kræver det heller ikke det store at lave et lille område i haven med overhæng, hvor der er plads til at meditere eller bare tage en lur i hængekøjen.