Få det store overblik ved hjælp af en salgsopstilling

december 25, 2021 0 Af admin

En salgsopstilling udarbejdes forinden ethvert bolig salg igennem en mægler, hvor de vigtigste informationer om en ejendom er beskrevet. Her kan du få det store overblik over ejendommen og hvor stor en interesse den i virkeligheden kunne have for dig. Forskellige ejendomsmæglere kan have varierende informationer og udtryk af deres salgsopstilling, men fælles for dem alle er, at der kan stå afgørende oplysninger for dig som interesseret i en ejendom.

Dette indeholder en salgsopstilling

En salgsopstilling skal give dig de vigtige oplysninger der er gældende for en ejendom. Det er her du kan få det store overblik der kan have betydning for om du skal lede videre efter en anden bolig eller om den pågældende i virkeligheden også er interessant for dig som potentiel køber. Der kan være forskellige informationer i en salgsopstilling hvoraf udformningen også kan variere afhængigt af hvilken type ejendom der er tale om. Eksempelvis gør det sig gældende at der står beskrevet ejendommens forhold for servitutter og eventuel gæld eller forhold som stiller særlige krav til dig som køber. Men ellers er fælles for salgsopstillingerne at der står beskrevet ejendomsadresse og matrikelnummer så du selv kan opspore yderligere oplysninger hvis det skulle have interesse.

Der kan være fejl i en salgsopstilling

Der kan være fejl udarbejdet af en ejendomsmægler. Dette kan have betydning for både en potentiel køber og sælger, hvis der eksempelvis er fejl i de tal der beskriver økonomien for ejendommen. De oplysninger der står beskrevet omkring de økonomiske forhold, skatter og afgifter eller lignende, kan du selv finde frem til via statslige og offentlige hjemmesider. Det er en god idé at gennemgå informationerne på en salgsopstilling, inden du endeligt bestemmer dig for at underskrive en købsaftale, så du undgår uforudset udgifter.

Hvad hvis salgsopstillingen ikke er korrekt?

Der er flere forhold i relation til en misvisende salgsopstilling. Hvis du har underskrevet en salgskontrakt og du efterfølgende finder ud af, at der har været fejl i salgsopstillingen, så kan du i de fleste tilfælde få en økonomisk erstatning. Her er det dog nødvendigt at kontakte en advokat der kan hjælpe dig med det juridiske og krævende arbejde der vil betyde en erstatningssag. En klagesag føres videre til Klagenævnet for Ejendomsformidling, hvoraf der her i de fleste tilfælde gives delvis eller fuldstændig kompensation for den betydning det har haft for dig økonomisk.

Opnå en tryg og sikker bolighandel

For at du kommer sikkert igennem en bolighandel fra start til slut, er det en fordel at kontakte en boligadvokat. Boligadvokater er professionelt erfarne med at gennemgå og rådgive omkring salg af ejendomme, grunde eller erhvervsboliger. Her vil en salgsopstilling blandt andet også gennemgås for fejl, så du kan blive klar over disse og eventuelt få dette justeret i prisen for den ejendom du ønsker at købe. Med den rette rådgivning fra start, kommer du sikker igennem dit boligkøb, helt uden at der måtte opstå overraskelser eller ekstra arbejde undervejs.