Vil du være personlig træner? Få 3 gode råd her

Vil du være personlig træner? Få 3 gode råd her

februar 11, 2022 1 Af Nico

Elsker du at være fysisk, at dyrke motion og at leve en sund livsstil? Så kan det være, at du allerede har overvejet muligheden i at gøre det til din professionelle levevej. Det er blevet utrolig populært at blive personlig træner, og det er heller ikke så mærkeligt. Som personlig træner hjælper du nemlig andre med at opnå deres mål, hvad enten det er et ønske om at tabe sig, at blive stærkere eller blot et ønske om at få vejledning og motivation til sin træning. Vi har i denne artikel samlet tre gode råd til dig, der har en drøm om at blive personlig træner.

Uddan dig som personlig træner

At være personlig træner er ikke en beskyttet titel, men de fleste uddanner sig til det gennem en personlig træner uddannelse. På den måde sikrer du dig, at du får den helt rette viden og teori om blandt andet anatomi, træningsplanlægning, fysiologi samt vægt- og konditionstræning. Hvis du tager en uddannelse og certificeres, er du altså garanteret at få nogle konkrete redskaber, som du kan bruge i praksis i dit kommende arbejde som personlig træner. Det er vigtige værktøjer, som du ikke får som autodidakt personlig træner, og de giver dig stor indsigt i, hvordan du bedst muligt kan hjælpe dine klienter med at ændre vaner, behov, rutiner og livsstil. 

Hav fokus på klienten

Når du er færdiguddannet og skal ud på markedet som selvstændig personlig træner, kan du måske være i tvivl om, hvordan du bedst muligt udbreder dit brand. Her er vores bedste råd, at du sørger for altid at få gode, troværdige og personlige anbefalinger fra dine første par klienter. Mundtlig omtale er den bedste måde at markedsføre sig på, for folk vælger deres personlige træner ud fra tidligere klienters referencer, udtalelser og anbefalinger. Det er derfor vigtigt, at du altid har fokus på klientens behov, og at du sørger for, at vedkommende  føler sig set, forstået og godt tilpas.

Vær synlig på de sociale medier

Sidst, men ikke mindst, er det essentielt, at du er synlig på de sociale medier. Jo lettere du er at finde på de sociale medier, jo lettere kan dine kommende kunder finde frem til dig. Der findes et hav af personlige trænere, som forsøger at skaffe nye kunder, så det handler om at skille sig ud. Her er det vigtigt, at du er aktiv på så mange platforme som muligt. Lav en professionel profil på både Instagram, Facebook, YouTube og TikTok og slå løbende opslag op i form af billeder eller små videoklip, som fanger folks interesse.