Planlæg en ferie på budget til næste år

september 29, 2022 0 Af admin

En ferie på budget er ikke lig med en dårlig ferie. Faktisk kan det åbne for en helt ny måde at rejse og opleve på, hvis man pludselig må afholde en anden type ferie, end man er vant til.

Men hvorfor overhovedet spekulere i ferier på budget? Årsagen skal naturligvis findes i, at der muligvis lurer en økonomisk tilbagegang, hvor danskerne – og folk i andre lande – holder deres penge nær kroppen. Det skyldes naturligvis et Europa, der er påvirket af krigen i Ukraine, men også efterspillet fra Covid-19, hvor verdens produktionsapparater i lange perioder arbejdede på halv kraft eller var i decideret tomgang.

Men hvordan får man færre penge til at række længere – mens man stadig får en god ferieoplevelse? Vi giver dig 3 gode bud.

Prøv med camping

Der er masser af gode muligheder for at holde ferie i Danmark. Og det behøver ikke nødvendigvis at koste en formue. For selvom priserne stiger på sommerhuse, er der stadig mange andre gode muligheder for at komme til nye egne i Danmark og se på natur og lokallivet.

Hvad med f.eks. at tage på camping? Her er der både mulighed for at lære børnene om praktiske færdigheder og sove i telt med sovepose, hygge og fokus på mennesket i naturen. Er det skridtet for vidt, er der også mange gode muligheder for at leje en hytte på landets campingpladser.

Det særligt gode ved campingpladser er, at de ofte er placeret nær skov og vand. Det giver allerede her en masse gode aktivitetsmuligheder: Trekking, mountain bike i skoven, gåture, fange krabber, padel boarde, tage på picnic og meget, meget mere.

Oplev det nære Europa

Selvom destinationen ikke nødvendigvis hedder Barcelona eller Paris, er der stadig masser af flotte, kulturelle og billigere rejsedestinationer i Europa.

Særligt via busture med turistkørsel kan man komme billigt afsted til f.eks. Tjekkiet, Serbien, Bulgarien og mange flere gode destinationer. Lande som disse byder ofte på et rigtig fint prisindeks sammenlignet med Danmark og de mest populære feriedestinationer. Samtidig er der rig lejlighed til at opleve andre kulturer.

Bytte-ferien

Bytte-ferien er et relativt ukendt koncept. Men i korte træk går det ud på, at man kan bytte bolig med en anden familie efter aftale. F.eks. hvis byboere vil ud på landet, mens folk fra landet vil ind i byen.

Det smarte med disse bytte-ferier er, at man kan komme ”gratis” på ferie, da man jo bytter lige over med en anden part. Bemærk dog, at det kan koste en billig abonnementspris at blive medlem af portaler, der faciliterer boligbytterne.

Husk desuden! Det er primært en metode, der fungerer for personer med egen bolig. Bor du til leje, kan der være regler, som gør det umuligt at bruge bytte-metoden.